Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du en gang om måneden nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 158 - 20. april 2023 
 
 
Kvalifikationsspillet er i gang 
 
 
Programmet for kvalifikationsspillet er fastlagt. 
 
 

Med en sejr i sidste sekund på udebane i Fredericia i sæsonens sidste kamp i grundspillet, sikrede vi os 12. pladsen i ligaen, og dermed et enkelt point fra start i det spændende kvalifikationsspil. Første kamp blev spillet i Helsinge-hallen i fredags, d. 14/4, hvor vi tog imod TTH. Dette blev endnu en tæt og spændende affære, som endte med, at Nichlas Hald udlignede i sidste sekund og dermed kunne sikre os det ene point. 
I resten af kvalifikationsspillet venter to udebanekampe mod henholdsvis SønderjyskE og Mors-Thy, mens vi tager imod Lemvig-Thyborøn i Royal Stage til en afgørende afsluttende kamp i kvalifikationsspillet. Vi får brug for alt den støtte, vi kan få, så vi håber så mange som muligt har lyst til at komme og støtte op onsdag d. 10/5 kl 19.30. 
Har man ikke allerede sikret sig en billet, kan den købes her. 
 
 
U17-drengene misser DM 
 
 
 
 
U17 drengene.
 
 
U17 drengene spillede i sidste weekend kvalifikationskampe, om at komme med til DM. I første runde mødte de BSH, som de slog sikkert. Denne sejr udløste endnu en kvalifikationskamp mod vinderen af den anden kvalifikationskamp, Mors-Thy. Denne kamp måtte i forlænget spilletid for at finde en vinder, men Mors-Thy kunne til sidst trække det længste strå, hvilket betyder at det ikke bliver til DM for U17-drengene i denne omgang. Men et stort tillykke skal lyde herfra for en meget flot sæson!  
 
 
 
U19-drengene er klar til DM 

 

U19-drengene har på flot vis vundet ligaen, og er dermed klar til DM-slutspillet. Dette afvikles som et Final4 stævne i Nykøbing Mors i den kommende weekend, d. 22. og 23/4. I første kamp møder vi GOG fredag d. 22/4. De andre to hold til Final4 stævnet er Mors-Thy Håndbold Akademi og Skanderborg Håndbold. Alt efter udfaldet af den første kamp mod GOG, skal vi altså møde et af de to hold i den sidste og afgørende kamp- alternativt kæmpe om bronzemedailuer.   . 

Vi ønsker U19-drengene et stort held og lykke frem mod den spændend afslutning på sæsonen! 

 

 

 
NH-Masterchef
 
Et skarpt hold af folk fra NHs erhvervsnetværk var samlet til Masterchef. 
 
 
 
 
Inden den sidste hjemmekamp i grundspillet mod SønderjyskE mødtes NHs Erhvervsnetværk til en omgang NH Masterchef, hvor man i grupper dystede om den eftertraftede NH Kokkehue og titlen som NH Masterchef. 
Med faglig hjælp fra U/Nord elever på Kokkeskolen hovedforløb 1, skabte netværket otte lækre og unikke retter med alt fra panko panerede kammuslinger bloody Mary style til flødeboller på bund af p-tærte. Super dejlig mad.
 
Denne aktivitet for Erhvervsnetværket blev gjort muligt af vores partnere U/Nord Hillerød, Bilka Hillerød, BR Flis, Kjeldsen's og Rotpunkt Køkken. Tusind tak til vores partnere og de deltagende fra Erhvervsnetværket, for en god aften.  
 
 
Troldeklip er ny eksponeringspartner
 
Indehaver af troldeklip Tine Søderkvist Würtz poserer med en NH-trøje. 
 
 
 
 
Troldeklip er ny eksponeringspartner i Nordsjælland Håndbold!

Indehaver Tine Søderkvist Würtz udtaler i den forbindelse følgende:

"Troldeklip er en frisørsalon, som har ligget i Helsinge i ni år. Vi er otte ansatte i salonen, og er altid med på sjov og ballade. Vi støtter Nordsjælland Håndbold da vi er vilde med håndbold og gerne vil støtte det lokale hold."

Troleklip bliver partner for Kong Nord, og kan ses på Kong Nords kappe, sammen med den eksisterende partner Selskov Elektric, som også er partner for Den Grønne Mur. 
 
 
Tulstrup Vinduespolering Aps er ny eksponeringspartner 
 
Indehaver af NHs nye eksponeringspartner Tulstrup Vinduespolering Aps poserer her med en NH-trøje. 
 
 

 

Tulstrup Vinduespolering ApS er ny erhvervsparner. 

Indehaver Per Belling udtaler i den forbindelse følgende:
"For Mig er det primære i partnerskabet vigtigheden af at være en del af NH's stærke erhvervsnetværk, for at være synlig lokalt.
Dernæst vil jeg også gerne bakke op om den gode håndboldoplevelse og tophåndbold i Nordsjælland.

Vores firma Tulstrup Vinduespolering ApS er et af Nordsjællands ældste pudserfirmaer, og jeg er anden generation. Vi ligger vægt på en god og loyal aftale med private samt firmaer i Nordsjælland." 

 

Stort velkommen til Tulstrup Vinduespolering Aps, vi glæder os til samarbejdet. 

 

Følg Nordsjælland Håndbold
 
 
Udover ligaholdet består Nordsjælland Håndbold også af vores talenthold og et 2. Divisionshold, som du naturligvis også kan følge. Nedenfor er en oversigt over de kommende kampe. 
 Efter den sidste spillerunde i ligaens grundspil den 5/4 afgøres, hvordan vores kampe i kvalifikationsspillet afvikles. Vi ved at det bliver to hjemmekampe og to udekampe. 

 

 
 
Ligaholdets kommende kampe 
 
  
 
 
23/4 kl. 16:00 - SønderjyskE vs Nordsjælland Håndbold, SKANSEN, Sønderborg 
7/5 kl. 14:00 - Mors-Thy Håndbold vs Nordsjælland Håndbold, Sparekassen Thy Arena, Mors 
10/5 kl. 19:30 - Nordsjælland Håndbold vs Lemvig-Thyborøn, Royal Stage 
 
 
 
U17 Drenges kommende kampe
 
 
Som nævnt tidligere i dette nyhedsbrev, er U17-drengenes sæson slut, da de missede kvalifikationen til DM.  
 
 
U17 Pigers kommende kampe
 
Udover vores drengetalenter, har vi i år også et pigetalenthold i form af U17 piger. Pigerne er efter jul placeret i 1. division, og ligger i skrivende stund på en 2. plads. 
 
 
 
 
 
U19 Drenges kommende kampe 
U19-drengene er sikre på, at vinde øst-ligaen og er dermed kvalificeret til ungdoms DM, som afvikles på Mors i weekenden d. 22-23 april. 
 
 
 22/4 kl. 17:00 - Nordsjælland Håndbold vs GOG, Sparekassen Thy Arena, Mors
 
 
2. Divisionsherrenes kommende kampe 
 
2. divisions holdet består af en blanding af nyoprykkede seniorspillere, reserver fra ligatruppen samt unge seniorspillere fra moderklubberne med potentiale, der er ekstra ambitiøse. 2. divisionsholder er på nuværende tidspunkt placeret som nummer fem i divisionen. 
 
 
 
Erhvervsnetværket 
 
Nordsjælland Håndbold har et af de stærkeste erhvervsnetværk i Nordsjælland. Thomas Elong styrer slagets gang, når vi hver tredje tirsdag mødes i Royal Stage. 
 
Kommende erhvervsnetværksmøder
 
 
 
25/4 
16/5 
 
Det er muligt at deltage i et netværksmøde som gæst. Læs mere her.
 
Frameld dig dette nyhedsbrev