Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du en gang om måneden nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 155 - 20. januar 2023 
 
 
Halldór Sigfússon er ny cheftræner i Nordsjælland Håndbold
Ny cheftræner på plads
 
Simon Dahls erstatning er på plads. Således tiltræder Halldór Sigfússon som ny cheftræner efter sommerferien.
I processen har et vigtigt fokusområde været talentudvikling. Valget af Halldór Sigfússon fra Island har ikke været svært.  Halldór er i denne sæson assistenttræner i TTH Holstebro, men har i løbet af sin karriere bl.a. været omkring ungdomslandshold i både Bahrain og Island. Ydermere har han i hans arbejde som træner for både FH Hafnarfjörður og Selfoss været med til at dygtiggøre unge og talentfulde spillere, der i dag har store roller på det islandske A-landshold. Endelig har Halldór været landstræner for Bahrains herrelandshold, som han stod i spidsen for til VM i 2021 i Egypten. 
 
Halldór Sigfússon udtaler: ”Jeg tror at Nordsjælland Håndbold er perfekt for mig på dette tidspunkt i min karriere. Jeg har haft mange gode samtaler med både Jørn og Laurids i de seneste uger, hvilket gjorde mig meget interesseret i projektet. Mit mål, efter TTH Holstebro, har hele tiden været at fortsætte min trænerkarriere i Danmark, så derfor er jeg meget glad for muligheden.Nordsjælland Håndbold har et meget interessant hold med mange unge og ambitiøse spillere og et godt miljø og fællesskab, som jeg gerne vil være en del af.Simon og Laurids har lavet et fantastisk arbejde, og jeg ser frem til at være med til at føre processen videre med de unge spillere.”
 
Vi glæder os til at byde Halldór velkommen! 
 
Magnus K. Petersen og Julius Mørch er udtaget til U-21 landsholdet
Tre NH-spillere udtaget til ungdomslandsholdene
Imens herrelandsholdet spiller slutrunde i Sverige er der også landsholdsaktiviteter for ungdomslandsholdene. Igen er Nordsjælland Håndbold flot præsenteret. Vores talentfulde U17 målmand Kristian Panduro har været afsted med U19-landsholdet, hvor de har været en tur i Egypten. 
Også på U21-landsholdet er NH repræsenteret. Vores dygtige ligaspillere Julius Mørch og Magnus K. Petersen har været på træningslejr i Skærbæk, hvor man har forberedt sig på sommerens U21 VM. Også vores cheftræner Simon Dahl er med her, da han er U21 landstræner. 
 
Vores sølvpartner Forsea Ferries sørgede for transporten til træningskampen mod OV Helsingborg
 
Vinterpausen byder på tre træningskampe
 
 
Selvom der er vinterpause i ligaen grundet det igangværende verdensmesterskab, er træningen i fuld gang både i styrkelokalet og i hallen. Der er også planlagt tre træningskampe, hvoraf to allerede er afviklet: 
 

Nordsjælland – TMS Ringsted Torsdag d. 12. Januar kl. 16:00, Helsinge-hallen - 35-30

OV Helsingborg – Nordsjælland Mandag d. 16. Januar – Helsingborg Arena - 26-26

LUGI – Nordsjælland Torsdag d. 26. Januar kl. 19:00, Lund

 
 
 
Hakan Sahin var meget glad efter den sidste hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg d. 2/12, som endte med en flot comeback sejr (Foto: Jan F. Stephan)
 
 
 
Årets første hjemmekamp
 
 
Lørdag d. 4/2 spiller vi årets første hjemmekamp, når Skanderborg Aarhus besøger Helsinge-hallen. Kampen spilles 15:30, og i dagens anledning vil der være funzone, hvor børn og barnlige sjæle kan komme og nyde et par sjove timer inden kampstart. Funzone bliver afholdt i samarbejde med Team Helsinge og Gym Helsinge, og begynder klokken 13:00. 
 
 
Foto: Jan F. Stephan
 
 
 
Tag med på udebanetur mod Lemvig-Thyborøn
 
 
 
Årets første udekamp er lørdag d. 11/2. En rigtig spændede udebanekamp mod Lemvig-Thyborøn, som på nuværende tidspunkt blot har et enkelt point mere end os. Vores partnere Børge Nielsen A/S og Døssing & Partnere har valgt at sponsorere en bus, så det er muligt at komme med NH Fanzonen på udebanetur med en rigtig billig pakke. 
 
Pakken inkluderer billet til kampen, bustur og en sandwich og prisen er 150 kroner. Tilmelding er muligt via MobilePay på nummeret 880540 med tekst med navn og telefonnummer. 
 
 
 
 
På billedet ses Rasmus Mortensen med Team HHM, som sidste år kørte flest kilometer, mens præmien for flest indkørte kroner gik til Nordtag.
 
 
 
Kilometerjagten ruller derudad
 
 
Den er linet op til den årlige kilometerjagt, som i år afvikles inden ligakampen mod Skjern den 24/2. Kilometerjagten er tilbage for fulde omdrejning efter vi måtte aflyse både i 2020 og 2021. Sidste år indbragte kilometerjagten små 400.000 kr. og var en festlig oplevelse for alle 400 VIP gæster.
I år har vi syv hold til start:
- CL-gruppen i samarbejde med SparNord,
- HHM/Bygma
- Kjeldsen
- Team Red Performance/Store Erhvervsmænd
- Nordtag
- NH erhvervsnetværk
- #Stærkestsammen
 
Desuden går der rygter om, at der bliver et showhold, som består af kendte cykelryttere og politikere, så det bliver spændende at se, hvad Søren Jakobsen og Sabrina Meldgaard – vores nye bestyrelsesmedlemmer har i skuffen.
 
Du kan også købe en anpart på mininum 3000 kr. Tag fat i et af holdene, eller du kan skrive til info@nsj-h.dk så sender vi dig et anpartsskema.
 
 
Sportspsykologi og mentaltræningen i fokus ved årets første netværksmøde
 
 
Erhvervsnetværk var tirsdag morgen d. 17/1 tilbage fra juleferie med flot fremmøde til et spændende foredrag. Foredragsholder Rene Nielsen fik i en alder af 21 år sat en  stopper for en lovende håndboldkarriere, da han fik kørt begge ben af i en togulykke. Til trods for dette, har han opbygget en flot karriere, først som bl.a. paraolympisk mester i atletik, men også senere hen som mentaltræner.
René er i dag ansat i HB Køge, hvor han arbejder med at lede fodboldspillere til en karriere fra akademi til førstehold og videre til store adresser i udlandet.
 
Du kan læse mere om Rene Nielsen her.
 
Næste møde i netværket er d. 7. februar, hvor vi skal på virksomhedsbesøg i HTH Køkkener A/S Hillerød.
 
Har du interesse i at deltage som gæst i netværket kan du kontakte salgs- og partnerchef Rikke Lago på rila@royalstage.dk
 
 
Følg Nordsjælland Håndbold
 
 
Udover ligaholdet består Nordsjælland Håndbold også af vores talenthold og et 2. Divisionshold, som du naturligvis også kan følge. Nedenfor er en oversigt over de kommende kampe. 
 
 
Ligaholdets kommende kampe 
 
  
 
4/2 kl. 15:30 - Nordsjælland Håndbold vs Skanderborg Aarhus, Helsinge-hallen 
11/2 kl. 14:00 - Lemvig-Thyborøn vs Nordsjælland Håndbold, Lemvig Idræts- og kulturcenter 
 
 
 
U17 Drenges kommende kampe 
 
22/1 kl 12:30 - Nordsjælland Håndbold vs Roskilde Håndbold, Helsingør-hallen
27/1 kl. 19:45 - Gunslevholm Idrætsefterskole vs Nordsjælland Håndbold, Gunslevholm Idrætsefterskole 
31/1 kl. 18:15 - Ajax København vs Nordsjælland Håndbold - Bavnehøj Arena 
 
 
U17 Pigers kommende kampe
 
Udover vores drengetalenter, har vi i år også et pigetalenthold i form af U17 piger. Pigerne har efter to niveaustævner kvalificeret sig til 1. Division A, som er den bedste række på Sjælland. 
 
29/1 kl. 15:15 - Amager Håndbold vs Nordsjælland Håndbold, Travbane Hallen
 5/2 kl. 14:00 - Furesø Håndbold Klub vs Nordsjælland Håndbold, Farum Arena
 
 
U19 Drenges kommende kampe 
 
U19 drengene spiller i U19 Drenge Ligaen. Drengene er fortsat ubesejret i ligaen efter 10 spillede kampe. 
 
 
 
25/1 kl. 19:30 - Nordsjælland Håndbold vs Roskilde Håndbold, Helsingør-hallen 
1/2 kl 18:45 - Nordsjælland Håndbold vs Team Sydhavsøerne, Helsinge-hallen
 
 
2. Divisionsherrenes kommende kampe 
 
2. divisions holdet består af en blanding af nyoprykkede seniorspillere, reserver fra ligatruppen samt unge seniorspillere fra moderklubberne med potentiale, der er ekstra ambitiøse.  
 
 
22/1 kl. 14:30 - IF Stadion vs Nordsjælland Håndbold, Energicenter Voldparken Hallen 
29/1 kl. 14:00 - Nordsjælland Håndbold vs Ajax Håndbold, Helsinge-hallen 
4/2 kl. 15:00 - Furesø Håndboldklub vs Nordsjælland Håndbold, Værløse-hallen 
Erhvervsnetværket 
 
Nordsjælland Håndbold har et af de stærkeste erhvervsnetværk i Nordsjælland. Thomas Elong styrer slagets gang, når vi hver tredje tirsdag mødes i Royal Stage. 
 
Kommende erhvervsnetværksmøder
 
 
2/12 
 
Det er muligt at deltage i et netværksmøde som gæst. Læs mere her.
 
Frameld dig dette nyhedsbrev