Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 91 - 2. juli 2021 
Hér kan du se kampprogrammet (NB: Der vil ske justeringer af datorer)
 
TV2 Lorry sender i aften et indslag kl. 19.30 om NH's aktieudvidelse. Hér interviewes én af aktionærerne, Lasse Kjeldsen fra Kaptejn Kjeldsen. (Foto: Erling Madsen).
Nordsjælland Håndbold solgte folkeaktier for 1,2 millioner kroner
-  Vi er godt tilfreds med 1,225 millioner kroner i en situation, hvor vi ikke kunne vise os frem for publikum.
 
Sådan lyder det fra direktør H.P. Dueholm, Nordsjælland Håndbold, som glæder sig over, at aktieudvidelsen, som sluttede i forgårs, har styrket egenkapitalen betragteligt; ja mere end fordoblet den.
 
Det betyder nemlig, at Nordsjælland Håndbold til sæsonen 2022-23 står rigtig stærkt med hensyn til spillerindkøb – da Nordsjælland Håndbold har styr på driften, skal pengene udelukkende bruges til at styrke egenkapitalen.
 
Udvidelsen betyder, at der kan tegnes kontrakter for 5 million kroner – en fordobling i forhold til i dag.
 
Aktien blev udbudt som en folkeaktie, som skal forene Nordsjælland – og ser vi på køberne, så fordeler købene sig på 260 handler, som spænder fra mindstebeløbet på 750 kroner til 100.000 kroner.
 
- Vi vil nu i bestyrelsen drøfte, om vi eventuelt skal åbne for salget af aktier, når vi starter Ligasæsonen og kan spille med publikum, oplyser H.P. Dueholm.
 
Og så føjer han til, at alle aktionærer får en invitation til åbningskampen i Ligaen, når Skive fH fredag 3. september kommer på besøg i Royal Stage i Hillerød.
 
Aktiudvidelsen skal bl.a. styrke NH-talent - hér interviewes Erik Skat Tiedje fra NH-talent af Casper Dalgaard til indslaget i aften kl. 19.30 i TV 2/Lorry. (Foto: Erling Madsen).
Flere brikker lægges til puslespillet
 
For Nordsjælland Håndbold handler aktieudvidelsen om at lægge en økonomisk brik til puslespillet som en fast del af Ligaen, og ifølge bestyrelsen meget gerne en plads i Top-8 inden for de kommende tre sæsoner.
 
En anden brik sørger cheftræner Simon Dahl og den nye assistenttræner Laurids Søgaard for ved at arbejde med udvikling af spillertruppen.
 
Og tredje brik er NH-talent, som startede sidste sæson med et U17-hold, der lå i top, da turneringen blev coronalukket. Rygterne om denne mulighed for udvikling på Sjælland har givet stor søgning, og NH stiller i den kommende sæson både med et U17- og et U19-hold med Laurids Søgaard som talentchef.
 
Fjerde brik er publikum: Hér har NH flere planer for at kunne trække publikummer til hjemmekampene, hvor rekorden er 2.917 til en ligakamp i Royal Stage mod KIF Kolding i november 2019:
 
- Målet er et gennemsnit på 2.000 tilskuere. Vi havde fået det op fra 900 til 1.800, da vi sidst måtte spille med publikum, siger H.P. Dueholm.
Ny sponsor: Ligaen skal ikke kun være for jyske hold
- Vi synes det er vigtigt, at det ikke kun er jyske hold -  at det ikke kun er en turnering for vestjyder. Vi har total sympati for Nordsjælland Håndbold!
 
Sådan siger Ivan Hansen, ejer af House of Finn Juhl, som er én af de nye partnere i NH - og desuden er blevet spillersponsor for Jesper Dahl, der nu er tilbage i NH – og han har helt særlige relationer til Ivan Hansen:
 
- Når ens svigersøn spiller i Nordsjælland Håndbold, så er man nødt til at være med! siger Ivan Hansen med et smil.
 
Vi skal skynde os at tilføje, at NH skrev kontrakt med Jesper Dahl på grund af hans evner på og uden for banen – sponsoraterne er kommet til siden. Men det er ikke en tilfældighed:
 
- Vi synes det er vigtig at bidrag til sportens verden. Derfor er vi også sponsor i Skjern Håndbold, samt sponsor for fodbolden i andre byer. 
 
Ivan Hansens tilknytning til Skjern stammer fra, at firmaet har en møbelfabrik i Ringkøbing, hvor de klassiske Finn Juhl-møbler produceres. Desuden er der et showrum i Gothersgade i København, som har mange kunder i bl.a. Nordsjælland.
 
Firmaet eksporterer Finn Juhl-møbler til 55 lande med en eksplosiv vækst inde for de senere år.
 
Ivan Hansen, House of Finn Juhl, er ny partner i NH og spillersponsor for svigersønnen Jesper Dahl. th. Hér i showrummet i København. (Foto: Rikke Lago).
Frameld dig dette nyhedsbrev