Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 75 - 10. marts 2021 
Se kampprogram hér
 
Tobias Rasmussen om tiden i Nordsjælland Håndbold: - Jeg er blevet bedre til at dække op, og jeg har lært at være fløjspiller på en anden måde. (Foto: Jan F. Stephan).
Tobias Rasmussen skifter klub
- Det er ikke et fravalg af Nordsjælland Håndbold, men et tilvalg af uddannelse.
 
Med disse ord begrunder Tobias Rasmussen, der fylder 22 år 28. marts, at han skifter klub fra næste sæson. Han har nemlig fået en mulighed for at kombinere uddannelse med håndbold.
 
Med en håndboldstart i Kvik Humlebæk og Helsingør Håndbold havde han fire år i Skjern Håndbold inden han 1. juli 2019 startede i Nordsjælland Håndbold.
 
Forventningenre indfriet
»En spændende fløjtype« kaldte cheftræner Simon Dahl venstrefløjen og Tobias Rasmussen kom for at lære endnu mere og han siger, at hans forventninger er blevet indfriet:
 
- Jeg er blevet bedre til at spille håndbold. Jeg er blevet bedre til at dække op, og jeg har lært at være fløjspiller på en anden måde: Man skal måske stå og vente i 25 minutter – så får man chancen og så gælder det om at byde ind! forklarer han.
 
Han har i denne sæson fået en del mere spilletid, som er omsat i 15 mål. Tobias Rasmussen fremhæver også værdien af, at træningen i Nordsjælland Håndbold også i år i 1. division foregår på liganiveau.
 
Masser af ros fra sportschefen
Sportschef Jørn Blom Hansen takker Tobias Rasmussen for tiden i NH og ønsker ham held og lykke i den nye klub, som først afsløres senere.  
 
Sportschefen har dette skudsmål: - Tobias har fra starten vist, at han vil spille håndbold. Til træning er han altid klar til at lære og til at lytte til både trænerne og til holdkammeraterne. Når vi har spillet kamp, har han altid været klar til at blive sendt på banen og han har ydet det maksimale hver gang.
 
Helt til søndag 21. marts kl. 23.59 kan du købe en lodseddel og deltage i konkurrencen om fire præmier.
Tre gode nyheder om næste hjemmekamp
Glæd dig til næste hjemmekamp: lørdag 20. marts kl. 15 mod TM Tønder Håndbold i Royal Stage: 
 
Vi livestreamer kampen, så du kan følge med fra sofaen – og der bliver hele to konkurrencer i forbindelse med kampen. 
 
Gæt kampresultatet og vind en gavekurv
Dagens kamppartner Wewers - som gør streamingen mulig - laver en konkurrence på Facebook. Så hold øje med den video, der lægges op på tirsdag 16. marts.
 
I opslaget kan du se det spørgsmål, du skal svare på, for at være med i dysten om en gavekurv. Vi kan afsløre så meget, at du nemt kan google dig til svaret! Svaret skal sendes inden kampstart - og vinderen trækkes blandt alle rigtige løsninger umiddelbart efter kampslut.
 
Køb en lodseddel og dyst om fire præmier
Vi gentager MobilePay-konkurrencen – men med nye, flotte præmier: Du køber en lodseddel ved at overføre 50 kroner til NH.
 
Konkurrencen varer længere end kampen, så misser du kampen, har du hele søndagen til at købe en lodseddel i: Konkurrencen slutter nemlig først søndag 21. marts kl. 23.59:
 
Blandt de rigtige svar trækkes de fire vindere mandag 22. marts. Og præmierne er: Go Dream-gavekort til kro- og hotelophold, Bambusaprodukter, et gavekort til restaurant Strejf i Helsingør samt NH-merchandise.
 
Livestreamingen starter en time inden kampstart og du finder linket på NH’s Facebook-side og på NH’s hjemmeside. 
 
Denne gavekurv udsætter dagens kamppartner, Wewers: Der trækkes lod blandt alle rigtige svar på Facebook.
Frameld dig dette nyhedsbrev