Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 71 - 5. februar 2021 
Se kampprogram hér
 
Cheftræner Simon Dahl, tv., og den nye målmand Jimmie Andersen.
Så er den nye målmand fundet
27-årige Jimmi Gabriel Andersen bliver den nye målmand i Nordsjælland Håndbold, som p.t. fører 1. division.
 
Den 1,96 meter høje og 115 kilo tunge målmand spiller i øjeblikket hos Fredericia HK i HTH-Ligaen – hér har han spillet i fem sæsoner og bl.a. været med til at spille klubben op fra 1. division.
 
I Nordsjælland Håndbold bliver han makker med Frederik Andersson, som just har forlænget sin kontrakt for yderligere to år, og han erstatter Marcus Holmén, som rejser hjem til Sverige.
 
Jimmi Andersens vurdering er, at Nordsjælland Håndbold både har potentiale til at vende tilbage til Ligaen og til at blive en fast bestanddel:
 
- Jeg har kun hørt godt om Nordsjælland Håndbold og havde i den forbindelse også nogle rigtig gode snakke med både ledelsen og træner Simon Dahl. Dette var også var medvirkende til, at mit valg faldt på Nordsjælland Håndbold, da jeg kan se mig selv som en del af det projekt, som klubben er i gang med.  
 
Et stort vindergen
Cheftræner Simon Dahl giver denne karakteristik af den nye målmand, som har skrevet en treårig kontrakt:
 
- Jimmi er kendetegnet ved altid at være enorm velforberedt og udstyret med et stort vindergen, som kan og skal være med til at smitte af på alle i og omkring Nordsjælland Håndbold. 
 
Cheftræneren siger videre, at Jimmi Andersen altid går efter det bedste: - Og det passer perfekt ind hos os, hvor vi hele tiden jagter næste niveau og næste sejr.
 
Kigger efter bolig og job
Jimmi Andersen er uddannet pædagog og har ved siden af håndbolden arbejdet med udsatte unge; noget, som han meget gerne vil fortsætte med. 
 
- Planen er, at min kone Cecilie og jeg flytter til Sjælland i forbindelse med skiftet. Lige nu leder vi efter et sted at bo, fortæller Jimmi Andersen
Vender tilbage på søndag
 
- Jeg glæder mig!
 
Højrebacken Nicolas Lundbye Kristiansen ventes at være tilbage på bænken med mulighed for at komme i kamp på søndag 7. februar hjemme mod SUS Nyborg.
 
Efter halvandet års pause på grund af en skade, ser han i dén grad hen til at være tilbage på holdet.
 
Og mon ikke venstrehåndspilleren kan levere nogle gode tværgående ryk og med sin erfaring give lidt ro på holdet, når der er burg for det?
 
Læs portrættet af Nicolas Lundbye Kristiansen i Kampavisen fra onsdag 3. februar.
 
Søndagens kamp kan du følge hjemme fra sofaen, da den strreames. Kort før kampstart klokken 16 dukker der et link op på NH's hjemmeside og Facebookside.
 
Følg Nicolas Lundbye Kristiansens comeback på søndag via livestreaming. (Foto: Erling Madsen).
 
Rikke Lago - ny sælger i Nordsjælland Håndbold (Foto: Erling Madsen).
Nordsjælland Håndbold optrapper sponsorarbejdet
Rikke Lago er ansat som sælger i Nordsjælland Håndbold, som p.t. fører 1. division efter corona-tvangsnedrykningen fra Ligaen.
 
Hun skal medvirke til, at der sælges endnu flere sponsorer end de +100, der i dag.
 
Og hun kender Nordsjælland særdeles godt efter de seneste 15 år bl.a. at have været salgschef på Hillerødposten og fundraiser i C4 Videncenter. Du kan fange hende via mail.
Frameld dig dette nyhedsbrev