Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 69 - 1. februar 2021 
Se kampprogram hér
Nordsjælland med til at sikre VM-sejren
Gårsdagens herlige VM-sejr til Danmark over Sverige have et par vigtige fingeraftryk fra Nordsjælland Håndbold:
 
Måske hørte du under en time-out, at landstræner Nicolai Jacobsen meddelte, at »Vi skal spille Nordsjælland«?
 
Og det er ganske rigtig en ting fra Nordsjælland Håndbold; finpudset af landsholdets assistenttræner Henrik Kronborg som i 5 år var træner i NH fra omkring 2006:
 
- Det er en angrebsåbning, som især Mads Mensah havde succes med, da han spillede i Nordsjælland Håndbold under Henrik Kronborg. Og da han rykkede til Nicolai Jacobsen i Tyskland tog han den med sig, fortæller NH's sekretariatsleder Frederik Steenfeldt.
 
I NH indgik typisk Mads Mensah, Nikolaj Markussen og Chris Jørgensen i »Nordsjælland«.
 
TV 2 Sport har med hjælp fra Henrik Kronborg lavet en ordbog, der forklarer nogle af de udtryk, landstræneren bruger under time-out. Og hér forklares »Nordsjælland« således:
 
»Et spilsystem, hvor formålet er at skabe en mulighed for duelspil mod det svage punkt/den svage spiller i modstanderens forsvar - enten mand-mand eller to mod to. Systemet begynder typisk med et pladsskifte mellem en back og playmakeren, mens stregen rykker til den ene eller anden side og måske laver en screening.«
 
Læs - og se video af - forklaringerne hér.
 
Henrik Kronborg anno 2010, da han var træner i Nordsjælland Håndbold. (Foto: Jørgen P. Jensen).
 
Nicklas og Magnus Landin søndag i Kairo. (Fra Magnus Landins Instragramprofil).
NH leverer VM-vindere på stribe
Begrebet »Nordsjælland« er ikke det eneste fingeraftryk, NH sætter på det danske VM-hold:
 
Udover assistenttræner Henrik Kronborg har 3 spillere på holdet en fortid i Nordsjælland Håndbold; de spillede endda sammen i 2010-11: Magnus Bramming, Mads Mensah og Magnus Landin.
 
Glemmes skal heller ikke, at på det danske landshold, som vandt VM forrige gang, i 2019 i Herning, var der også nordsjællandske fingeraftryk: Magnus Landin, Nikolaj Markussen, Mads Mensah og Henrik Kronborg.
 
Og på 2019-holdet var også Hans Lindberg med en fortid i Team Helsinge i 1999-2005, ligesom Mikkel Hansen, som oprindeligt spillede for Helsingør, er med på begge VM-vinderhold.
 
Nordsjælland Håndbold blev dannet i 2006, da Team Helsinge og Hillerød Håndboldklub slog deres 1. hold sammen - og i 2009 kom Helsingør med.
Så er kampplanen for de sidste 10 kampe på plads
Det vanskelige puslespil er lagt - og det gav en del udfordringer, at Nordsjælland Håndbold skulle finde plads i et tætpakket program til de 2 coronaaflyste hjemmekampe mod HC Odense og Elitesport Vendsyssel.
 
Men det er nu lykkedes og ydermere skulle der også kigges efter muligheden for at undgå at lægge kampe på tidspunkter, hvor TV 2 sender ligakampe. Ved at undgå at kollidere med spilletidspunkterne har klubberne nemlig fået ekstraordinært lov til at streame hjemmekampe:
 
- Vi er ved at teste af, hvordan vi griber det an. Og så snart vi er det på plads, melder vi ud, fortæller pressechef Erling Madsen.
 
Intentionen er, at du fra sofaen skal kunne følge 1. divisions førerhold i denne uges 2 hjemmekampe: Onsdag 3. februar kl. 20 mod Otterup HK og søndag 7. februark kl. 16 mod SUS Nyborg; begge kampe spilles i Royal Stage.
 
Sådan ser kampprogammet for de resterende 10 kampe i 1. division ud.
Frameld dig dette nyhedsbrev