Det er noget af et topbrag tirsdag aften, for stillingen i 1. division har Skive fH på 1. pladsen med 20 point for 12 kampe, fulgt af NH med 19 point for 11 kampe og Grindsted GIF Håndbold med 14 point også for 11 kampe.
På papiret ser det godt ud for Nordsjælland Håndbold - men der er ingen nemme kampe: For 5 dage siden slog Grindsted nemlig topholdet Skive med 40-30!
Du kan blive opdateret om tirsdagens kamp i Kampavisen, som bl.a. giver dig holdopstillingen og Tipsdysten.
Der er også en status over Tipsdysten, som suverænt føres af Josephine Staunsbjerg, Jostcommunication - på trods af, at hun fejltippede sidste hjemmekamp! Der er også en forklaring på, hvordan point beregnes i dysten om 3 gavekort på henholdsvis 10.000, 5.000 og 3.000 kroner.
Cheftræner Simon Dahl vurderer kampen, og skriver bl.a.: »Vi har haft visse defensive udfordinger på det seneste – noget vi er bevidste om, og som vi ved stort set hver eneste træning arbejder på at forbedre.«
Og så er der portrætinterviewet med Matias Campbell - talentet, der fortsætter med at udvikle sig.
NB: Lad dig ikke narre af, at Kamapvisen taler om Helsingør Hallen, som spillested - den var trykt før de forrige coronabegrænsninger gjorde det nødvendigt at flytte den fra Helsingør til Hillerød.
|