Coronapåvirkningen betyder ikke blot, at der kun må være maksimalt 500 til stede til en håndboldkamp. Den betyder også, at KilometerJagten, som plejer at give op mod 600.000 kroner i NH's pengekasse, nu er opgivet for i år.
Den skulle traditionen tro være foregået i april, men blev udskudt til mandag 26. oktober, hvor NH møder Ajax København i Royal Stage. Men NH's direktør H.P. Dueholm oplyser, at denne dato også er opgivet. Og der arbejdes nu på at finde en anden form at skaffe de nødvendige penge på.
Tipsdysten fortsætter
Men én tradition fortsætter heldigvis: Tipsdysten - som jo laves hjemme fra lænestolen inden hjemmekampene.
2. runde var kampen i mandags mod HC Odense, og tipsbestyrer Knud Sørernsen rapporterer:
- Ingen tippere scorede maksimum, men hele 6 tippere delte 1. pladsen hver med 19 point. De 6 er: Peter Munch Nielsen, Coshare – Lasse Kjeldsen, Kjeldsens – Søren Thomsen, Kofoed & Thomsen – Niels Øvlisen, LE 34 – Michael Mansa, MS Development og Bøje Hansen, Royal Stage, fortæller han.
Lige efter følger 7 tippere, der hver scorede 18 point. Det betyder at efter runde 2 har vi 3 tippere på 1. pladsen: Josephine Staunsbjerg, Jostcommunication – Klaus Søegaard, KS Connection og Bo Larsen, Sydkystens EL – alle med 35 point.
Tæt forfulgt af Carsten Hauritz, Kjeldsens, og Michael Manza, MS Development, begge med 34 point, mens Bøje Hansen, Royal Stage på 3. pladsen har 33 point.
Næste kamp, der skal tippes, er kampen mod HC Midtjylland lørdag 10. oktober kl. 15 i Helsingør Hallen. 36 deltager i Tipsdysten og du kan læse deres tip i Kampavisen, som udleveres ved hjemmekampene, og også kan læses på NH's hjemmeside.
|